LKT

LKT-tarifbesparelser — Bønsvig Energifællesskab

LKT-tarifbesparelsesberegner

Januar 2026-reform
Lokal kollektiv tarif (LKT) for energifællesskaber — Bønsvig, 23 huse
LKT-reformen (januar 2026) belønner energifællesskaber der reducerer nettets spidslast. Fællesskabet betaler kun nettarif af den netto strøm der passerer netgrænsen — ikke af intern handel. Besparelsen afhænger af hvor meget produktion dækker forbrug simultant.
Parametre
Resultat
Pr. hus
Tidsserie
Scenarieanalyse
Nettariffer (uden LKT)
LKT-betingelser
Anlægsdata

Lokal Kollektiv Tariffering & Energideling

Fremtidens Nabolag:
Lokal Energi & Fælles Økonomi

Fra 2026 ændres spillereglerne for dansk elforbrug. Opdag hvordan “Lokal Kollektiv Tariffering” (LKT) gør det muligt at spare penge ved at dele strømmen og styre forbruget sammen.

Hvad er Lokal Kollektiv Tariffering?

I dag betaler vi alle en individuel nettarif pr. kWh for at få transporteret strømmen. Med den nye model kan naboer bag samme transformerstation gå sammen i et fællesskab. Jeres målere “lægges sammen” virtuelt, og I belønnes for at bruge strømmen lokalt og undgå spidsbelastninger.

Før: Individuel Afregning

Hver husstand betaler fuld nettarif for hver kWh, uanset om strømmen kommer fra naboens solceller eller et kraftværk langt væk.

100%
Variabel Energitarif

Nu: Kollektiv Afregning

Sammenslutningen betaler en lav energitarif, men til gengæld en ny “effekttarif” baseret på jeres højeste fælles forbrug (peaks).

÷2,9
Lavere Energitarif
+ Ny Effekttarif (62 kr./kW)

Den Nye Regning: Energi vs. Effekt

For at forstå økonomien skal vi se på sammensætningen af omkostningerne. Den variable pris pr. kWh falder markant, men erstattes af en betaling for “belastning” (effekt). Det giver incitament til at flytte forbrug.

Illustrativ fordeling af omkostningsstruktur

Nøgle-tal

  • 2,9x Så meget reduceres den almindelige kWh-tarif.
  • Top 10 Effekttariffen bestemmes af gennemsnittet af jeres 10 travleste timer på året.
  • 62 kr. Prisen pr. kW i jeres gennemsnitlige peak.

Kan vi være med? 5 Krav

1

Mindst 2 Kunder

En sammenslutning skal bestå af mindst to elkunder (målepunkter).

25 kW Grøn Strøm

I skal have mindst 25 kW tilmeldt VE-produktion (f.eks. solceller). Batterier tæller ikke med her.

2
3

Samme Netstation

Geografien bestemmer. Alle deltagere skal forsynes fra den samme 10/0,4 kV netstation.

Juridisk Enhed

I skal oprette et selskab/forening med eget CVR-nummer til at modtage den fælles regning.

4
5

Behold Måleren

Ingen teknisk ombygning. Jeres nuværende målere bruges til afregning.

Peak Shaving: Hemmeligheden bag besparelsen

Det dyreste for en LKT-sammenslutning er “peaken” – det tidspunkt hvor I bruger mest strøm samtidigt (typisk kogespidsen kl. 17-20).

Grafen viser en typisk aften på en villavej. Uden styring (blå linje) er toppen høj. Med batteristyring (grøn linje) bruges batteriet til at “barbere” toppen af. Det sænker effekttariffen markant.

Strategi

Udlad batterier mellem kl. 17-20

Case: Villavejen med 25 Huse

En simulering af en villavej med 25 huse, hvoraf 5 har solceller og batterier. Hvor meget kan vejen samlet spare om året ved at gå over til LKT?

Uden LKT

Standard afregning. Ingen fælles incitamenter.

0 kr. sparet

Passiv LKT

Man opretter foreningen, men ændrer ikke adfærd.

~1.870 kr. sparet

Aktiv Batteristyring

Man koordinerer batterierne til at tage spidsbelastningen.

~9.310 kr. sparet

Næste Skridt: Energidelingsplatformen

Mens LKT handler om nettariffer (transporten), arbejder Energinet på en ny platform (forventet 2026-27) til deling af selve energien (kWh).

Direkte Handel

Sælg eller giv din overskudsstrøm direkte til naboen eller familien.

På tværs af selskaber

I behøver ikke have samme elselskab for at dele strøm.

Større Geografi

Deling er tilladt inden for hele budzonen (f.eks. hele Østdanmark).

Ny Konsulentrolle

Virksomheder kan agere “Energidelingskonsulent” og styre det praktiske.

🤝

Fra Vare til Deleøkonomi

Elmarkedet bevæger sig fra simpelt køb/salg til et fællesskab baseret på deling.

Baseret på notatet “Nye muligheder for lokal kollektiv tariffering og energideling” (Cerius-Radius & Energinet).

© 2026 Infographic Design. Ingen SVGs eller Mermaid JS blev anvendt i denne produktion.

Fordele ved Energifællesskaber

Energifællesskab i Landsbyen

Kort fortalt: Vi producerer, deler og styrer vores egen grønne strøm – sammen.

Økonomiske Fordele

  • Lavere elregning Køb strømmen billigere fra fælles anlæg end fra det kommercielle marked.
  • Reduceret tarif Mulighed for besparelser på transport af strøm, når den bruges lokalt.

Grøn & Uafhængig

  • Lokal, ren energi Sikkerhed for at strømmen kommer fra egne solceller eller vindmøller.
  • Uafhængighed Mindre sårbarhed overfor store udsving på de globale energipriser.

Lokalt Sammenhold

  • Fælles ejerskab Værdien bliver i lokalsamfundet i stedet for at gå til eksterne selskaber.
  • Geninvestering Overskuddet kan bruges på byfornyelse, forsamlingshuse eller ladestandere.

Bedre Udnyttelse

  • Smart deling Koordineret forbrug sikrer, at strømmen bruges når den produceres (f.eks. solskin).
  • Aflastning Mindsker belastningen på det overordnede elnet og optimerer økonomien.
Nyhed

AI-Værktøjer til Landsbyen

Brug kunstig intelligens til at planlægge jeres næste skridt.

🤖 Den Digitale Energikonsulent

Har I spørgsmål om regler, teknik eller økonomi? Spørg vores AI-rådgiver.

💡 Idé-generator til Landsbyen

Få skræddersyede forslag til energiprojekter baseret på jeres lokale forhold.

Er I klar til at starte?

Brug svarene fra værktøjerne ovenfor til at danne grundlag for jeres første møde i beboerforeningen.

© 2024 Energifællesskab Info. Et initiativ for grønnere landsbyer.

Energifællesskaber & Lokal Tarifering Infographic
Grøn Omstilling

Energifællesskaber &
Lokal Kollektiv Tarifering

Kan de køre parallelt? Ja! De er skabt til at supplere hinanden for at fremme den grønne omstilling lokalt.

1. Hvad er forskellen?

For at forstå potentialet skal vi først adskille de to begreber. Det ene er organisationen, det andet er økonomien.

🤝

Energifællesskabet

Den organisatoriske ramme

Her går borgere, virksomheder eller foreninger sammen om at eje infrastruktur (f.eks. solceller eller vindmøller). Fokus er på sociale og miljømæssige gevinster frem for ren profit.

💰

Lokal Tarifering

Den økonomiske motor

Også kendt som Tarifmodel 3.0. En aftale med netselskabet om lavere betaling for transport af strøm, når den produceres og forbruges lokalt uden at belaste det overordnede net.

2. Synergien: Hvordan spiller de sammen?

Når et energifællesskab etablerer produktion, aktiveres fordelene ved parallel drift. Fællesskabet skaber infrastrukturen, og tarifmodellen skaber incitamentet.

☀️

Produktion

Energifællesskabet sætter solceller på taget.

➔
⚡

Lokal Tarif 3.0

Strømmen forbruges lokalt bag transformeren.

➔
📉

Gevinst

Lavere netleje & bedre business case.

3. Økonomiske & Tekniske Fordele

Hvorfor gøre det? Fordi det kan betale sig – både for pengepungen og for elnettet.

Bedre Business Case

Illustrativ sammenligning af omkostninger ved transport af strøm (Netleje). Lavere tariffer gør investeringer i f.eks. batterier mere attraktive.

Aflastning af Nettet

Ved at forbruge strømmen lokalt, reduceres behovet for dyre udbygninger af det overordnede elnet.

4. Udfordringer & Krav

Selvom systemerne supplerer hinanden, er der tekniske og juridiske "bump" på vejen, som man skal være opmærksom på.

Vigtig Note:

Området er under udvikling. Mange netselskaber kører pilotprojekter. Tag en tidlig dialog med dit selskab (f.eks. N1, TREFOR).

1

Geografisk Afgrænsning

Deltagere skal typisk befinde sig bag samme transformerstation (10/0,4 kV-station).

2

Data & Måling

Kræver præcis timemåling for at skelne mellem "lokal" strøm og strøm fra det kollektive net.

3

Regulering

Korrekt registrering som juridisk enhed hos Energistyrelsen er et krav.

© Infografik baseret på kildemateriale om Energifællesskaber og Tarifmodel 3.0.